dk gb   Phone Icon​  +45 59 62 00 31

Service af kundevogne​

Et af BUTIKSservice A/S specialer er service af kundevogne. Vi servicerer alle modeller uanset fabrikant, type eller størrelse

Reparation og service af kundevogne

​Trænger dine kundevogne til at få et eftersyn, servicerer BUTIKSservice A/S dem gerne on-site. Vi hjælper altid gerne med at finde reservedele eller ekstraudstyr, så dine kundevogne fungerer bedst muligt for dine kunder.

Hvis dine kundevognes møntlåse er defekte eller af ældre dato, kan vi hjælpe med at udskifte og opgradere dem til en mere moderne løsning, som også er mere servicevenlig, hvor låsen enten er påsat eller integreret i håndtaget. Vi servicerer alle låsesystemer med enten mønt og kort – også de ældre modeller, eksempelvis Dan-Locks og metalmodellerne fra Systec.

Ofte er det hjulene på dine kundevogne, der er slidte og trænger til en servicering. Vi er lagerførende, hvis der er brug for nye hjul og monterer dem for dig. Vi anvender kun hjul fra markedets bedste forhandlere.​

Tilbehør til kundevogne

​Butiksservice er landets førende leverandør af specialdesignede håndtag med logo til kundevogne i alle størrelser. Vi leverer til vores mange kunder i Danmark og til kunder i andre europæiske lande. Og med vores specielle trykteknik kan vi fremstille håndtag med butikkens eller kædens logo, som ikke misfarves af solens stråler og derfor sagtens kan parkeres uden for butikken.

Hos BUTIKSservice A/S har vi i længere tid arbejdet med at udvikle kopholdere, som kan placeres på kundevogne. De første er allerede på vej ud til de første købmænd. Kunne du og din forretning være interesseret i at tilbyde kopholdere til forretningens kunder, eller vil du være med til at påvirke udformningen af vores kopholdere, må du endelig kontakte os. Dine kommentarer er meget velkomne, også selvom du endnu ikke har behov for kopholdere. Du kan også nå os på Facebook og dele dine kommentarer der.

Billedet viser en helt enkel model, som passer til en standardkop 

(str. 35 cl).

Kontakt os hos BUTIKSservice A/S

Vi er totalleverandør af butiksløsninger og service, og hvis du ønsker at vide mere om vores arbejde eller vil bestille service af kundevogne, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 59 62 00 31, på kontakt@butiksservice.eu eller her på hjemmesiden.

​KONTAKT BUTIKSSERVICE A/S

+45 59 62 00 31

Adresse:    Højgårdsvej 2, DK 4540 Fårevejle

E-mail: kontakt@butiksservice.eu

CVR:           12687745